Salgs- og leveringsbetingelser

Velkommen til den dans, der er lige så vigtig som en god cha-cha-cha eller en energisk jive - det er tiden til vores salgsbetingelser! Vi ved, det kan virke som en tango med for mange trin, men ligesom enhver god danser, bør du kende reglerne på dansegulvet.


Forestil dig, at disse betingelser er vores danserutine, og ligesom enhver god rutine, er de designet til at sikre, at alle har det sjovt og føler sig sikre. Det er her, vi præsenterer vores koreografi, viser dig, hvordan du bliver medlem af vores hold, og hvordan du kan opsige dit medlemskab, hvis du en dag beslutter at tage en pause fra dansen.


Vi vil også guide dig gennem dine rettigheder som medlem, og hvordan du kan bruge vores tjenester. Og ligesom enhver danselærer, vil vi gøre vores bedste for at sikre, at du er sund og sikker, mens du bruger vores tjenester. Men husk, vi er her for at guide dig, ikke for at erstatte professionelle sundhedsrådgivere.


Så træk vejret dybt, ret din holdning og lad os tage dette vigtige trin sammen. Vi lover, det bliver ikke halvt så kompliceret som en dobbelt pirouette!


1. Generelt

1.1 “Tjenesten” betyder i disse brugerbetingelser den tjeneste som Swingtime ApS (CVR-nr.: 29 53 60 58) stiller til rådighed på webadressen ”www.ballroomfitness.dk”, samt ”www.danssomsundhed.dk” og som giver betalende medlemmer mulighed for at streame forskellige trænings- og danseøvelser samt bruge tjenestens funktioner, herunder alt indhold og software som er forbundet med tjenesten.


1.2 Disse betingelser (herefter ”Brugerbetingelserne”) gælder for brugen af tjenesten.


1.3 Swingtime ApS forbeholder sig retten til at ændre Brugerbetingelserne. Besked om ændringer gives dog altid medlemmer af tjenesten mindst 30 dage før ændringen træder i kraft.


2. Tilmelding og medlemskab 

2.1 Tilmelding til Swingtime ApS kræver, at du har forbindelse til internettet, at du har en enhed der er kompatibel med tjenesten samt, at du tilmelder dig den af Swingtime ApS anvendte betalingstjeneste.

2.2 Du skal være 16 år, eller være myndig i den provins eller det område eller land, hvor du bor, for at kunne blive medlem af Swingtime ApS. Mindreårige må kun bruge tjenesten under opsyn af en voksen.

2.3 Betaling for medlemskab hos Swingtime ApS kan kun ske med Visa-Dankort, MasterCard eller American Express på den af Swingtime ApS anvendte betalingstjeneste.

2.4 Dit medlemskab til Swingtime ApS fortsætter fra måned til måned, indtil tjenesten opsiges. 

2.5 Prisen for medlemskab til Swingtime ApS udgør månedligt min. kr. 79,00. Swingtime ApS kan ændre størrelsen af den fastsatte månedlige pris for brug af tjenesten. Besked om ændringer gives dog altid mindst 30 dage før ændringen træder i kraft. . 

2.6 Såfremt du ikke afmelder dit medlemskab til Swingtime ApS inden den månedlige fornyelsesdato, giver du samtykke til at Swingtime ApS trækker betaling for den følgende måneds medlemskab til tjenesten, gennem det ved tilmeldingen oplyste betalingsmiddel. 


3. Fortrydelsesret

3.1 Ved tilmelding til Swingtime ApS løber din fortrydelsesret på 14 dage, fra den dag du indgår aftalen om medlemsskabet.

3.2 For denne tjeneste gælder dog, som for enhver anden tjenesteydelse, at du ikke kan fortryde købet af tjenesteydelsen, når denne allerede er leveret. Din fortrydelsesret ophører herefter ved første login på tjenesten. 


4. Afmelding af medlemsskab

4.1 Du kan til enhver tid afmelde dit medlemskab hos Swingtime ApS. Du vil fortsat have adgang til tjenesten frem til udgangen af faktureringsperioden. Swingtime ApS yder ikke refusion eller kredit for delvist brugte medlemsmåneder/-år. Ved afmelding af dit medlemskab, lukkes din konto automatisk ved udgangen af den indeværende faktureringsperiode. 

4.2 Afmelding kan ske ved at sende en mail til info@swingtime.dk jf. brugerbetingelsernes pkt. 4.3. eller gennem din brugerkonto jf. brugerbetingelsernes pkt. 4.4.

4.3 Ved afmelding per mail bedes du oplyse dit fulde navn.

4.4 Digital afmelding af dit medlemskab sker efter følgende fremgangsmåde:


Gå til www.ballroomfitness.dk/login eller www.ballroomfitness.dk/-parkinsonlogin

Log ind med dine brugeroplysninger

I sidemenuen vælges "Hjælp og indstillinger" - > Afmeld medlemskab/adgang til dansekanal

Udfyld formularen

Dine informationer vil blive slettet og glemt, og du vil ikke kunne logge på dansekanalen igen

Du vil afslutningsvist modtage en bekræftelse per mail om afmeldingen af dit medlemsskab

4.5 Spørgsmål vedrørende afmelding og afmeldingsprocedure kan altid ske til info@swingtime.dk


5. Rettigheder tilhørende Swingtime Aps

5.1 Rettighederne til artikler, fotografier, videoer, grafik og andet indhold på siden tilhører Swingtime ApS.

5.2 Indholdet på siden stilles til rådighed for tjenestens betalende medlemmer, og må kun benyttes til privat brug dvs. fremvisning i private hjem uden vederlag.

5.5 Det er aldrig tilladt, uden skriftligt samtykke fra Swingtime ApS, at kopiere, genudsende, uploade, sende, overføre eller distribuere indholdet fra Swingtime ApS, herunder tekst, billeder, lyd eller video til kommercielle eller offentlige formål.

5.6 Alle varemærker og logoer, der vises på hjemmesiden tilhører eller administreres af Swingtime ApS.

5.7 Ved tilmelding til tjenesten accepterer du at bruge Swingtime ApS, herunder alle funktioner forbundet dermed, i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og bekendtgørelser eller andre restriktioner om brug af tjenesten eller indholdet deri.

5.8 Overtrædelse af ovennævnte kan medføre strafansvar og erstatningspligt i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning.


6. Ansvar for brug af tjenesten

6.1 Instruktion, råd og vejledning på Swingtime ApS er af generel informativ art og kan ikke erstatte direkte kontakt med en uddannet fagperson som for eksempel en træner, læge, fysioterapeut eller lignende. De råd og vejledninger du finder på tjenesten, er af generel karakter og tager derfor ikke højde for individuelle helbredsmæssige forhold.

6.2 Swingtime ApS påtager sig intet ansvar for eventuelle gener eller helbredsproblemer, som måtte opstå i forbindelse med eller efter udførelse af øvelserne gennemført på basis af informationer, som er tilvejebragt på tjenesten.

6.3 Swingtime ApS anbefaler generelt, at du lytter til din krop og dens begrænsninger og ikke gør noget, som føles forkert eller giver dig smerte. Nærer du den mindste tvivl herom, anbefaler vi, at du konsulterer din praktiserende læge, inden du går i gang. 


”Musikken er gengivet med tilladelse fra NCB. Uautoriseret linkning, videreførelse eller kopiering er ulovlig.”

Share by: