Byd livet, dig selv og dine pårørende op til dans.
Din krop vil elske dig for det, og lykkeendorfinerne vil danse om kap inde i kroppen
MS Ballroom Fitness™ er udviklet af Elisabeth Dalsgaard i 2020 i samarbejde med Scleroseforeningen og Sclerosehospitalet i Haslev.
Siden 2013 har Elisabeth arbejdet med ”Dans som sundhed” og har blandt andet udviklet det prisvindende koncept Parkinson Ballroom Fitness™. Det var derfor naturligt, også at udvikle et dansekoncept til folk med sclerose. Modsat Parkinson Ballroom Fitness™ arbejdes der med lidt mere ungdommelig musik og dans i MS Ballroom Fitness™, og undervisningen er inddelt efter tre niveauer i forhold til folks fysiske udgangspunkt. Undervisningen tilrettelagt, så alle kan være med uanset niveau.
Niveau 1 - siddende: vi sidder ned og danser
Niveau 2 - stående: vi danser med støtte (evt. rollator)
Niveau 3 - gående: vi danser frit rundt
Via danse som salsa, merenque, bachata, funk, vals og jive trænes bl.a. gangfunktion, balance, styrke og kognitive færdigheder samtidig med deltagerne opnår masser af livsglæde og energi via træning til musikken.
I efteråret 2023 undersøges, via et videnskabeligt forskningsprojekt i samarbejde med Århus Universitetshospital og seniorforsker Lars Hviid, effekten af MS Ballroom Fitness™.
Forskningsprojektet er godkendt i Etisk råd og udføres med en tilhørende kontrolgruppe.
De foreløbige resultater tyder meget lovende.
Dansen er træning, men føles ikke som træning. Man er pludselig danser, fremfor patient.
Dansen kan udføres alene eller med en pårørende. Via dansen finder man glæde ved træningen og samtidigt opnås masser af fysisk træning. Både for patient og pårørende. Undervisningen differentieres altid, så den enkelte danser ud fra eget niveau.
Du kan danse med online via Sclerose foreningen her:
MS Ballroom Fitness™ kan danses alene eller med en partner og inddeles i tre niveauer.
· Siddende
· Stående med støtte
· Gående
Få træningen leget ind via dansen. Via skøn musik og bevægelser bliver dansen en leg, der samtidig træner vigtige funktioner som eks. balance, gang-funktion og kropskontrol
Byd livet, dig selv og dine pårørende op til dans. Din krop vil elske dig for det, og lykkeendorfinerne vil danse om kap inde i kroppen
Når jeg underviser, er det vigtigste for mig at smitte mine deltagere med masser af energi og livsglæde. Hos mig er musikken og den gode stemning i højsædet. Jeg smitter mine deltagere; men de smitter også mig, og giver mig altid energi. Jeg ELSKER at undervise.